Jeg hedder Sylvia Berges Hidalgo og har i en årrække drevet virksomheden Club Fanø, der arrangerer udflugter, blokart, kite-surf, kite-landboarding og kreative aktiviteter for børn og voksne. Jeg kommer oprindeligt fra Spanien og det var derfor naturligt at undersøge mulighederne for at bruge kork i mine aktiviteter.

 

Det  har medført, at jeg er begyndt at sælge produkter i kork fra min butik/værksted på Fanø og nu via denne webshop..

 

Kork er et fantastisk naturmateriale, der er lavet af barken af korkegen. De fleste forbinder nok kork med vinpropper, gulvbelægning, opslagstavler, bordskånere og lignende, men kan bruges til rigtig mange forskellige formål. 

 

Hos Korkdesign.dk bruger vi kork til tasker, rygsække, tegnebøger, kasketter og meget andet. Produkterne designes og produceres af vores samarbejdspartnere i Spanien og Portugal .

Korkegen findes især i middelhavsområdet, især Portugal og Spanien. Det er den eneste trætype, der laver så tykt et barklag med en ensartet struktur. Der dannes konstant nyt bark på disse træer. Det som høstes er det døde lag af bark. Der kan høstes bark fra en korkeg ca. hvert niende år og det er en proces, der er nøje tilrettelagt, så den levende bark og træet ikke skades i processen.

 

Egenskaber

Korken har en række egenskaber, som har gjort den til et anvendt materiale i mere end 5.000 år.

  • Væsker og gasser kan ikke trænge igennem kork. Derfor er kork blevet brugt til at forsegle flasker, krukker og lignende
  • Kork er fem gange lettere end vand.
  • Kork reagerer ikke på kemiske stoffer og optager ikke fremmed lugt.
  • Kork har termoisolerende egenskaber.
  • Kork brænder vanskeligt
  • Kork er et af de mest holdbare organiske stoffer
  • Kork er meget nemt at rengøre. Det er antistatisk og tiltrækker derfor ikke støv.